Se, børnlil, nu går det godt I forstår at trave, lad den lille Sine blot få sin julegave. Løs kun selv det røde bånd! Hvor du ryster på din hånd Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet! Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger hvergang han den kommer nær vil han ikke længere. Hvad du ønsker, skal du få når jeg blot kan stole på at du ej vil tromme før min sang er omme. Anna, hun har ingen ro før hun får sin pakke fire alen merino til en vinterfrakke. Barn, du blir mig altfor dyr men da du så propert syr sparer vi det atter, ikke sandt, min datter? Denne fane ny og god giver jeg til Henrik. Du er stærk og du har mod du skal være fændrik. Hvor han svinger fanen kækt Børn, I skylder ham respekt vid, det er en ære, Dannebrog at bære. Træets allerbedste zir skal min Willam have, på det blanke guldpapir må du gerne gnave. Vær forsigtig og giv agt, inden i er noget lagt som du ej må kramme, det er til din amme. O, hvor er den blød og rar sikken dejlig hue! Den skal sikre bedstefar imod frost og snue. Lotte, hun kan være stolt tænk jer, hun har garnet holdt! Det kan Hanne ikke, hun kan bare strikke. Børn, nu er jeg bleven træt og I får ej mere. Moder er i køkkenet, nu skal hun traktere. Derfor får hun denne pung, løft engang, hvor den er tung! Julen varer længe, koster mange penge. |